Bag-måleren-fællesskaber eller elforbrugerfællesskaber kan producere lokal solstrøm og aflaste det centrale elnet. Det er en super løsning, hvis tilmed det er del af et lokalt energifællesskab og bliver suppleret med batterier og bimålere, og kan erstatte mange af de uønskede “jernmarker” på landet – viser to eksempler fra København.
Af Martin Dietz, SolarLightning ApS, Ole Boesen, VE København, Vickie Aagesen og Elsebeth Terkelsen, European Green Cities en del af BLOXHUB
I to københavnske boligforeninger, Øbro95 på Østerbro og A/B Strandlodsgården på Amager, har man realiseret visionen om et elforbrugerfællesskab bag elmåleren – ikke i juridisk forstand, men i praksis. Her gør solceller, batterier og bimålere det muligt at dele egenproduceret solstrøm internt i ejendommen og spare penge ved at bruge egenproduceret solcellestrøm, når prisen på el er høj, fx når den dagligt i ”kogespidsen” – mellem kl 17-21, går op.
Øbro95: Solceller, bimålere og et centralt batteri
Øbro95 er en almen etageejendom fra 1929 beliggende ud til Østerbrogade. I 2016 fik ejendommen solceller som en del af en større renovering, der også omfattede nyt tag, isoleringsarbejde og udskiftning af vandforsyning. Projektet havde en samlet pris på 35 mio. kr.
Solcellerne er opført uden tilskud. Beboerne, 95 husstande – 81 lejligheder og 14 ungdomsboliger, har selv betalt de 2,5 million kroner, anlægget kostede. I prisen er ikke indregnet besparelsen på tagsten og udgifter til stillads. Det har været en økonomisk meget fordelagtig investering som i nogle år med gennemsnitlige priser har givet et rent overskud på circa 50.000 kr., når alle udgifter er betalt. Når elprisen stiger voldsomt, som den gjorde i 2022, så bliver overskuddet op til 200.000 på et enkelt år.
Ifølge bestyrelsesmedlem Steen Hartvig Jacobsen var beboerne ovevejende positive overfor projektet, selvom der også var nogen, der var skeptiske overfor både ideen og økonomien:
”Vi fik mandat til projektet, så længe de samlede boligudgifter ikke steg mere end 6,5 %. Da det første driftsår var slut, kunne vi fortælle beboerne, at stigningen kun blev på 1,2 %. Det skyldtes store besparelser på drift og vedligehold.”
Solcelleanlægget på 111 kWp producerer årligt omkring 90.000 kWh. For at udnytte solstrømmen bedst muligt har Øbro95 siden installeret et stationært, centralt batteri i gården med en kapacitet på 80 kWh. Det betyder, at ejendommen nu kan dække mellem to tredjedele og tre fjerdedele af sit samlede elforbrug i de dyreste timer på døgnet.
Et vigtigt element er også de bimålere, som blev opsat i alle lejligheder:
”Jeg kan aflæse min måler næsten dagligt. Det giver et overblik over, hvor meget strøm vi bruger, når vi vasker eller bager. Og det motiverer til at tænke over ens forbrug,” fortæller Steen Hartvig Jacobsen.
Ved at kombinere solceller, bimålere og det centrale batteri sælger Øbro95 i dag kun 15 % af deres solstrøm til elnettet, mod tidligere 60–65 % og har alt i alt en meget positiv økonomi som følge af investeringen i solstrøm og grøn omstilling. Batteriet er også med til at fastholde en positiv driftsøkonomi, når tilskuddet med garanterede afregningspriser ophører til næste år efter de første 10 års drift.
A/B Strandlodsgården: Grøn omstilling som del af tagrenovering
På Amager har andelsboligforeningen A/B Strandlodsgården valgt en lignende vej. Ejendommen er bygget i 1931 og omfatter for 123 andele. I 2025 stod foreningen til at skulle udskifte deres nedslidte tegltag og så her chancen for at tænke grønt.
Formand Henrik Vagn Jørgensen fortæller:
”Vi var faktisk overraskede over, hvor stor opbakning der var på vores generalforsamling. Stemmedeltagelsen lå på 90 %, og alle syntes, det var en fantastisk idé at kombinere nyt tag med solceller.”
Projektet, der i alt kostede 22 mio. kr., blev finansieret med et realkreditlån på 16 mio. kr. samt 6 mio. kr. fra foreningens egen opsparing. Huslejen er sat op med 10 %, men forventningen er, at beboerne får pengene tilbage i form af lavere eludgifter og langsigtede besparelser.
I kælderen står fem batterier, som lagrer overskydende solcellestrøm. Dermed kan ejendommen bruge egen strøm i spidsbelastningstimerne og endda hente billig strøm om natten for at udnytte kapaciteten endnu bedre. Foreningen har samtidig nedsat et energiudvalg, der i de første år står for drift og udvikling af anlægget.
Henrik understreger dog, at solstrøm ikke er ensbetydende med gratis strøm:
”Der er investeret mange millioner. Målet er ikke gratis strøm, men en kombination af lavere omkostninger, grøn energi og en opsparing, som kan bruges til fremtidige renoveringer.”
Fælles erfaringer og perspektiver
Både Øbro95 og A/B Strandlodsgården viser, at vejen til elforbrugerfællesskaber ofte starter med en tagrenovering. Når taget alligevel skal skiftes, åbner der sig en oplagt mulighed for at investere i solceller – og med bimålere og batterier kan man skabe en økonomisk og teknisk bæredygtig løsning.
Selvom de to foreninger ikke er registrerede energifællesskaber i lovens forstand, fungerer de i praksis som elforbrugerfællesskaber bag elmåleren. Erfaringerne viser også, at beboerdemokratiet spiller en central rolle: I begge tilfælde var der positiv opbakning til solcelleinvesteringen fra beboerne både ud fra et ønske om at bidrage til den grønne omstilling og samtidig sikre en fornuftig investering til foreningen.
Budskabet til andre boligforeninger er derfor klart:
Mulighederne er der, teknologien er moden – og beboerne er klar. Det er bare om at komme i gang.
Ovenstående er uddrag fra projektet “Det grønne Superbatteri”, som er støttet af Energistyrelsen. Find det her.