Energifællesskaber Danmark har indsendt høringssvar til et forslag til nye regler for såkaldt seriel operatørmåling – en måleform, der gør det muligt at følge og styre elforbrug og egenproduktion mere detaljeret inden for samme eltilslutning.
Foreningen ser seriel operatørmåling som et vigtigt redskab til at understøtte lokal energidelning, elbilopladning, varmepumper og bedre udnyttelse af vedvarende energi. Samtidig peges der på, at reglerne i deres nuværende form kan gøre det unødigt vanskeligt for energifællesskaber at bidrage til lokal balancering og aflaste elnettet.
Energifællesskaber Danmark opfordrer blandt andet til:
at energifællesskaber får mulighed for selv at etablere og drive serielle målepunkter,
at reglerne for fordeling af egenproduktion bliver mere fleksible,
og at uklare formuleringer i bekendtgørelsen præciseres.
Formålet er at sikre, at reglerne understøtter – og ikke hæmmer – lokale, fælles energiløsninger.