Danske energifællesskaber har i 2025 delt i alt 200.000 kWh lokal, grøn elektricitet mellem deres medlemmer. Det viser, at energifællesskaber allerede i dag leverer konkrete bidrag til den grønne omstilling, når rammevilkårene tillader det. Bag resultatet står Energifællesskab Avedøre, Skårups Bæredygtige Energifællesskab og Sydstevns Energifællesskab.
Samtidig peger Energifællesskaber Danmark på, at potentialet er langt større. Manglende nationale strategier, begrænsninger for virksomheders deltagelse og utilstrækkelig lokal tarifering bremser i dag skalering af energifællesskaber. Erfaringerne fra 2025 viser, at borgerne er klar – nu er det de politiske rammer, der skal følge med.