Rapporten giver et input på den nuværende situation for energiomstillingens potentiale og skabelse af lokale energifællesskaber i den sydbaltiske region, med anbefalinger for handling og støtte. Rapporten er udarbejdet på engelsk af det danske BalticBeat-team fra Roskilde Universitet.
Rapporten giver et overblik over hvert lands historiske energipolitiske udviklinger og nuværende energistrategier for at understrege forudsætningen for forskellige energiregimer. Rapporten skitserer de nationale strategier og lovgivning som sigter mod CO2-neutralitet, vedvarende energi og energieffektivitet for at påpege forskellige tidslinjer, institutionelle ordninger og forvaltningstilgange. Rapporten sammenligner ’definition og konceptualisering af energifællesskaber’, ’implementeringen af EU-direktiver for at fremme energifællesskaber’ og de varierende grader af juridisk, administrativ og økonomisk støtte i hver national kontekst.
Rapporten afsluttes med en refleksion over den politiske sammenhæng, hvor der er både konvergenser og divergenser på tværs af de fire identificerede lande. For at overveje, hvor ensartede eller fragmenterede de nationale tilgange er til at støtte energifællesskaber, som socialbevægelse for en retfærdig og deltagerbaseret grøn omstilling.
Stoustrup, Sune W., Bolwig, Simon, de Neergaard, Maja & Andersen, John. Department of People and Technology, Roskilde University. (2025): Analysis of the policy mixes.
Ulrik Jørgensen fra Energifællesskaber Danmark (som er part i BalticBeat-projektet) har været sparringspartner til rapportens input. Derudover har nationale partnere fra Danmark, Litauen, Polen og Sverige indsendt et landespecifikt indblik i den nuværende situation for energipolitik, juridiske rammer og energifællesskabers rolle i hver respektive kontekst.