Fra i dag 17. juni åbner vi et nyt debat- og vidensudvekslingsforum for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – energifællesskaber og lokalt medeje af vedvarende energi.

Forummet skal samle borgere, kommuner, virksomheder og organisationer om erfaringsudveksling, netværk og samarbejde på tværs af landet. Her bliver det muligt at dele konkrete erfaringer, stille spørgsmål, finde inspiration og få adgang til viden, værktøjer og løsninger fra lokale projekter.

Målet er enkelt: At gøre det lettere for flere borgere og lokalsamfund at tage aktiv del i den grønne omstilling.

Alle er velkomne – uanset om du er i gang med dit første initiativ eller allerede har mange års erfaring.

👉 Besøg det nye forum her:
Forum – Energifællesskaber Danmark

Og hvis du vil starte med konkrete erfaringer:
Den 25. juni afholder vi webinar om 11 case-eksempler på energifællesskaber og modeller for lokalt medeje.

👉 Tilmeld dig her:
Webinar: Energifællesskaber – modeller for lokalt medeje