Together4Heat er skudt i gang
Projektpartnerne i Interreg-projektet Together4Heat har nu holdt kick-off og sat den fælles retning for de kommende to års samarbejde.
Together4Heat skal hjælpe små lokalsamfund med at udvikle fælles, socialt inkluderende varme- og køleløsninger, der reducerer CO₂-udledningen og gør den grønne omstilling tilgængelig for flere. Projektet samler partnere fra Danmark, Tyskland, Letland og Polen, som sammen skal udvikle, afprøve og dele nye modeller for lokal, borgerdrevet varmeforsyning.
Energifællesskaber Danmark ser frem til sammen med Middelfart Kommune, Fjelsted-Harndrup energifællesskab og de øvrige internationale partnere til at bidrage med erfaringer om varmeprojekter og samarbejde med de øvrige partnere om at styrke den lokale energiomstilling i landdistrikterne.
”Foreningen energifællesskaber Danmark deltager i projektet for at vise mulighederne for at også varmeløsninger kan indgå i energifællesskaber. Vi skal samtænke varme og strøm i større grad, både for at skabe fleksibilitet, men også for at kunne levere en samlet løsning til landsbyerne” udtaler Henrik Bielefeldt, Energifællesskaber Danmark.
Vi glæder os til at dele projektets erfaringer og resultater undervejs. Du kan følge med på siden her.