- 10. september 2026
Folketinget har vedtaget nye regler, der gør det væsentligt enklere for kommuner og regioner at producere, forbruge og lagre strøm fra solceller på offentlige bygninger. For Energifællesskaber Danmark er det et vigtigt skridt – men også en anledning til at se længere frem.
Folketinget vedtog den 3. september lovforslag L10 om forenkling af reglerne for solcelleanlæg på offentlige bygninger. Lovændringen betyder blandt andet, at kommuner og regioner fremover kan eje og drive solcelleanlæg på bygninger uden at skulle udskille aktiviteten i et særskilt selskab.
Loven forventes at træde i kraft den 14. september 2026. Samtidig får fritagelsen for de hidtidige regler om kommunal modregning virkning tilbage fra 1. januar 2026.
Et farvel til en væsentlig administrativ barriere
Hidtil har kommuner og regioner været mødt af krav om selskabsmæssig udskillelse, når de ville producere elektricitet. Samtidig har de økonomiske fordele ved solcelleanlæg været omfattet af regler om indberetning og modregning.
Med L10 fjernes disse krav for den type solcelleanlæg, som loven omfatter.
Kommuner og regioner kan fremover selv varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på bygninger, når anlæggene er etableret med henblik på at dække elforbrug i den enkelte bygning.
Det er en væsentlig ændring.
Det betyder i praksis, at en kommune eksempelvis kan etablere solceller på en skole, et rådhus eller en anden kommunal bygning og bruge strømmen direkte i bygningen uden først at skulle etablere et separat selskab.
Også permanente overdækninger – eksempelvis solcelleanlæg over parkeringspladser – er omfattet af ordningen. Derimod falder egentlige terrænanlæg uden for den nye ordning. Det samme gælder anlæg, der alene producerer til det kollektive elnet og ikke er etableret med henblik på at dække et kommunalt eller regionalt forbrug.
Batterier kommer med – men ikke uden betingelser
En anden interessant del af lovændringen er, at den også omfatter samplacerede energilageranlæg, eksempelvis batterier.
Batteriet skal være funktionelt knyttet til solcelleanlægget og være etableret med henblik på at optimere egetforbruget. Lovbemærkningerne præciserer samtidig, at batteriets kapacitet ikke må være ude af et rimeligt forhold til solcelleanlægget.
Inden for disse rammer er mulighederne dog ganske interessante.
Batteriet kan ikke blot lagre strøm fra solcellerne. Det kan også lagre elektricitet fra elnettet, sælge elektricitet og levere systemydelser gennem en elhandelsvirksomhed. Kommuner og regioner kan i den forbindelse modtage betaling på markedsvilkår.
Det peger på en udvikling, hvor offentlige bygninger ikke alene bliver producenter af grøn strøm, men også kan bidrage med fleksibilitet til elsystemet.
Fra egetforbrug til energideling?
Det er netop her, lovændringen bliver særlig interessant set fra et energifællesskabsperspektiv.
L10 etablerer ikke i sig selv en ny model for energideling. Men lovbemærkningerne slår fast, at kommuner og regioner som offentlige organer har ret til at deltage i energideling som aktive kunder efter EU’s elmarkedsregler. Energideling kan dermed være et alternativ til blot at sælge overskydende strøm på elmarkedet.
Det er en vigtig pointe.
For hvis strømmen fra kommunens skole, idrætshal, plejehjem eller administrationsbygning kan tænkes sammen med andre lokale forbrugere, kan værdien af solcellerne potentielt blive større end den værdi, der opnås ved blot at sælge overskudsproduktionen.
EU’s regler om energideling giver offentlige organer ret til at deltage som aktive kunder, og reglerne er netop tænkt som en måde at gøre det muligt at dele vedvarende energi mellem aktive kunder.
Det åbner perspektiver for den type lokale energisystemer, som Energifællesskaber Danmark arbejder for: Hvor produktion, forbrug, lagring og fleksibilitet tænkes sammen lokalt, og hvor flere aktører kan få glæde af den vedvarende energi.
Formandskabet i Energifællesskaber Danmark siger:
“Vi er meget positive over for, at Folketinget nu fjerner nogle af de barrierer, der har gjort det unødigt vanskeligt for kommuner og regioner at udnytte deres egne bygninger til produktion og lagring af vedvarende energi. Men vi ser lovændringen som mere end en solcellereform. Offentlige bygninger kan blive vigtige byggesten i lokale energisystemer, hvor solceller, batterier, fleksibelt forbrug og energideling spiller sammen. Det næste vigtige skridt bliver derfor at sikre, at energideling bliver praktisk og økonomisk attraktivt i Danmark.“
Et vigtigt første skridt – men ikke hele vejen
L10 er først og fremmest en regelforenkling. Det er derfor for tidligt at konkludere, hvor mange nye anlæg lovændringen konkret vil udløse.
Lovforslagets bemærkninger vurderer dog, at kommunernes og regionernes samlede solcellekapacitet på bygninger kan nå omkring 170 MW i 2030.
Samtidig er det værd at holde fast i begrænsningerne.
Loven omfatter ikke fritstående solcelleanlæg på kommunalt areal. Et terrænanlæg vil fortsat være underlagt de almindelige regler for kommunal elforsyningsvirksomhed og selskabsmæssig udskillelse.
Det betyder, at lovændringen især giver nye muligheder for at udnytte de arealer, som allerede findes på og omkring offentlige bygninger – tage, skure og permanente parkeringsoverdækninger.
Fra bygninger med solceller til lokale energisystemer
For Energifællesskaber Danmark er det derfor værd at følge, hvad kommunerne og regionerne gør med de nye muligheder.
For den egentlige gevinst ligger måske ikke alene i flere solcellepaneler.
Den kan ligge i at koble solcellerne med batterier, fleksibelt forbrug og energideling, så den lokalt producerede energi i højere grad bruges, hvor og hvornår den skaber størst værdi.
På den måde kan L10 blive mere end en administrativ lettelse. Den kan blive et skridt på vejen mod, at offentlige bygninger får en mere aktiv rolle i fremtidens energisystem.
Nu bliver det interessant at se, om kommuner og regioner griber muligheden – og om Danmark samtidig får skabt de praktiske rammer, der gør det muligt at dele den grønne energi lokalt.