AKTUELT

Høringssvar: Prioritering af elnettet skal også frigive kapacitet

Energifællesskaber Danmark har afgivet høringssvar til Energistyrelsens udkast til nye regler for prioritering af kapacitet i elnettet.

Vi støtter behovet for at prioritere den knappe kapacitet, men efterlyser en model, der ikke kun fordeler kapaciteten – men også belønner løsninger, der frigiver den.

Energifællesskaber bør kunne behandles som én samlet netbruger, så lokal balancering på tværs af flere tilslutningspunkter kan indgå i vurderingen af netvenlighed.

Vi peger samtidig på behovet for bedre rammer for fælles batterier og V2G, fleksible tilslutninger, større gennemsigtighed om ledig kapacitet og regler, der tager højde for borgerdrevne projekters særlige finansierings- og beslutningsprocesser.

Endelig efterlyser vi en samlet national strategi for energifællesskaber, så reglerne om netadgang, tarifering og energideling hænger bedre sammen.

 

Læs hele høringssvaret →