Erfagruppe for etablerede energifællesskaber

Sidder du i bestyrelsen eller er ansat i et energifællesskab?

Meld dig ind i Energifællesskaber Danmarks erfagruppe for etablerede energifællesskaber. Her deler vi viden, sparrer på ideer og inspirerer andre.

Hvem er det for?

Etablerede energi- fællesskaber: Del viden og erfaring med andre i samme situation. Få perspektiver, som virker i praksis.
Løs konkrete udfordringer: Medbring egne cases – få skarp, kollegial feedback og gennemprøvede greb. Gå derfra med nye ideer til at komme videre.
Bidrag – og bliv klogere: På skift deler vi korte faglige oplæg med erfaringer og læringer. Du styrker både dit netværk og får adgang til kollegial sparring og viden om etablering og drift..

I Energifællesskaber Danmarks erfagruppe deler deltagerne viden og erfaring og bidrager på skift med faglige oplæg. Gruppen er åben for personer med formaliserede roller, dvs. ansatte og bestyrelsesmedlemmer, i etablerede energifællesskaber.

Møderne afholdes online via Zoom den første tirsdag i måneden kl. 15-16 med præcis start og slut. Eventuel opfølgning sker i subgrupper eller 1:1 mellem deltagerne.  

Møderne følger en fast dagsorden:

  • Kort tjek-in fra hver deltager.
  • Fagligt oplæg med efterfølgende spørgsmål/svar.
  • Aftale om oplæg på næste møde.

Sådan deltager du

Møderne faciliteres af Bjørn Kassøe Andersen fra Nørre Snede Energifællesskab og Sten Mortensen fra Sydstevns Energifællesskab.

Hvis du ønsker at deltage, så skriv til os.

  • Kontakt Bjørn Kassøe Andersen på  bjorn@kassoe.dk eller
  • Kontakt Sten Mortensen på stmmortensen48@gmail.com