- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Energifællesskaber – hvad er det, og hvorfor taler alle om dem?

Flere og flere taler om energifællesskaber, lokal energi og fælles energi-løsninger i lokalsamfund og boligområder. Hvorfor er det blevet relevant netop nu? Og hvad betyder det i praksis – er det mon noget for dig?
I dette åbne webinar fortæller vi om energifællesskaber på en jordnær og forståelig måde. Sammen med Energifællesskaber Danmark og gæster taler vi om, hvordan energi kan organiseres lokalt – i byer, boligområder og mindre lokalsamfund – uden at det bliver alt for teknisk eller juridisk.
Webinaret er bygget op af små korte præsentationer og med rig mulighed for, at der kan stilles spørgsmål ud fra jeres lokale muligheder.
Der er ingen “dumme spørgsmål”, og der kræves ingen forudsætninger for at deltage.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Hvad et energifællesskab er – forklaret helt enkelt
- Hvordan fælles energiløsninger kan fungere i byer og boligområder
- Hvornår det giver mening at dele energi lokalt, og hvornår det ikke gør
- Hvordan lokale energiløsninger kan skabe mere indflydelse og fællesskab
- Hvorfor flere siger “ja tak” til energiløsninger i deres eget nabolag (YIMBY – yes in my backyard)
Webinaret er for alle, der er nysgerrige på fremtidens energi – uanset om du bor i lejlighed, parcelhus, andelsbolig, i en landsby eller bare gerne vil forstå, hvad der er på vej.
Tilmeld dig her
Webinaret er afholdt. Tilsvarende bliver afholdt jævnligt. Hold øje med kalenderen her på siden. Eller få direkte besked i din mailboks, når vi sender nyheder ud. Tilmeld dig her.
Støt energifællesskaber Danmark med dit medlemskab