Forstå energifællesskaber
Hvad er et energifællesskab, hvem kan være med, og hvordan fungerer det i praksis?
Start her, hvis du vil have en enkel indgang til energifællesskaber, cases, videoer og de spørgsmål, de fleste stiller først.
Grundideen i et energifællesskab
Et energifællesskab er ikke én bestemt teknisk løsning. Det er en måde at organisere samarbejdet om energi på. Nogle fællesskaber begynder med solceller på tage. Andre arbejder med vind, varme, lagring, fleksibilitet eller fælles indkøb og styring.
I praksis kan energifællesskaber se meget forskellige ud. Nogle er små og undersøgende. Andre arbejder med større anlæg, flere medlemmer og samarbejde med kommune, netselskab eller virksomheder. Derfor er første opgave ikke at vælge den perfekte model, men at forstå jeres lokale udgangspunkt.
Det afgørende er, at deltagerne går sammen om en lokal energiløsning, hvor værdien ikke kun forsvinder ud af området, men kommer medlemmerne og lokalsamfundet til gode. Derfor handler energifællesskaber både om teknik, økonomi, ejerskab og tillid.
Hvad skal I afklare?
Hvem er fællesskabet?
Er det borgere, virksomheder, en boligforening, en kommune eller en blanding?
Hvad vil I løse?
Handler det om pris, klima, robusthed, lokal udvikling eller noget andet?
Hvilken energi er relevant?
Er der potentiale for sol, vind, varme, lagring, fleksibilitet eller bedre styring?
FAQ
Her finder du korte svar på de spørgsmål, mange stiller, når de første gang møder energifællesskaber.
Hvad er et energifællesskab?
Et energifællesskab er en lokal organisering, hvor borgere, virksomheder eller offentlige aktører går sammen om energi. Det kan handle om at producere, bruge, lagre eller styre energi lokalt – og om at sikre, at en større del af værdien bliver i fællesskabet.
Hvilke fordele er der ved at være med?
Et energifællesskab kan give adgang til lokal vedvarende energi, større indflydelse på energiløsninger og mulighed for at løse opgaver sammen, som er svære at løfte alene. Fordelene kan være økonomiske, sociale og klimamæssige, afhængigt af projektet.
Hvem kan deltage i et energifællesskab?
Det afhænger af den konkrete organisering. Deltagere kan være borgere, boligforeninger, lokale virksomheder, offentlige institutioner eller kommuner. Reglerne kan variere alt efter, om fællesskabet er organiseret som et borgerenergifællesskab eller et VE-fællesskab.
Hvordan er et energifællesskab organiseret?
Mange energifællesskaber organiseres som andelsselskaber med begrænset ansvar, fx et amba. Det betyder typisk, at medlemmerne har indflydelse gennem generalforsamling, bestyrelse og fælles beslutninger om drift, investeringer og udvikling.
Hvad koster det at være med?
Det varierer. Nogle fællesskaber har et mindre indmeldelsesgebyr, mens andre kræver et indskud eller køb af en andel i et fælles anlæg. Prisen afhænger af projektets størrelse, teknologi og finansiering.
Er der økonomisk risiko?
Ja, men risikoen afhænger af selskabsform og investering. I modeller med begrænset ansvar hæfter medlemmerne typisk ikke personligt ud over deres indskud eller andel. Der kan dog stadig være usikkerhed om elpriser, investeringer, lån og drift.
Hvordan kommer man i gang?
Start med at samle en lille gruppe og afklare, hvad I vil opnå. Derefter bør I undersøge lokale muligheder, tale med relevante aktører og få overblik over teknik, organisering og økonomi. Første skridt er ikke at have hele løsningen klar, men at få et fælles udgangspunkt.
Podcast
Trin for trin: Det skal du vide
Lyt med, hvis du vil have en samlet introduktion til de vigtigste ting, man skal forstå, før man går i gang med et energifællesskab.
De første skridt
Et energifællesskab begynder sjældent med en færdig teknisk løsning. Det begynder med et lokalt spørgsmål, en lille gruppe og en afklaring af, hvad I vil opnå sammen.
trin 1
Saml en lille gruppe
Find de personer eller aktører, der vil undersøge idéen og tage ansvar for de første afklaringer.
trin 2
Afklar formålet
Handler det især om pris, klima, robusthed, lokal udvikling, fællesskab eller noget helt andet?
trin 3
Kortlæg lokale muligheder
Se på tage, bygninger, forbrug, varme, vind, sol, virksomheder og lokale behov.
trin 4
Tal med relevante aktører
Tag tidligt kontakt til kommune, netselskab, rådgivere eller andre energifællesskaber.
trin 5
Beslut næste skridt
Aftal, om I skal lave foranalyse, borgermøde, arbejdsgruppe eller teknisk afklaring.
Lær af andre, der er begyndt
Se eksempler på, hvordan energifællesskaber kan tage form i forskellige lokale sammenhænge.
landsby
Skårup
Et lokalt initiativ, hvor borgere arbejder med at engagere hinanden og undersøge fælles energiløsninger.
landsby og vind
Sydstevns
Et energifællesskab med lokale andelshavere, vind og erfaringer med at få flere borgere med.
bykvarter
Avedøre
Danmarks første energifællesskab og et eksempel på, hvordan energi, organisering og lokale aktører kan kobles.
Se mere: Fra idé til praksis
Se fire korte videoer, der viser, hvordan energifællesskaber kan forstås, skabe lokal værdi og tage de første skridt i praksis.
video
Avedøre: Erfaringer fra praksis
Johnni Andersen deler erfaringer fra Avedøre og fortæller, hvad andre kan lære, når idéen skal omsættes til praksis.
video
Hvorfor lokal værdi er afgørende
Morten Westergaard forklarer, hvorfor energifællesskaber ikke kun handler om energi, men også om lokal værdi, fællesskab og nye muligheder.
video
Første skridt mod et energifællesskab
Henrik Bielefeldt peger på de første afklaringer, man bør lave, når et lokalt fællesskab vil undersøge mulighederne for energi.
video
I Lemvig ejer borgerne vindmøllen
I Lemvig Kommune står verdens største landvindmølle solidt plantet i den jyske muld. Og den er ejet af borgerne i fællesskab.
forskning
Hvad siger forskningen om lokal klimaomstilling?
Energifællesskaber handler ikke kun om teknik og elpriser. De handler også om deltagelse, tillid, lokale konflikter og muligheden for at skabe løsninger, som mennesker faktisk vil være en del af.
Forskningsprojektet KLIMA-DEL undersøger, hvordan borgere, fællesskaber og kommuner arbejder med klimahandling i praksis – og hvad der sker, når grønne ambitioner møder hverdagsliv, lokale interesser og politiske realiteter.
På læringsportalen bruger vi den viden som baggrund for at forstå, hvorfor lokal forankring, tydelige processer og fælles ejerskab er afgørende for energifællesskaber.
Klimadel som podcast
Lyt til podcasten Klimadel, hvis du vil tættere på de mennesker, steder og dilemmaer, der former lokal klimadeltagelse.
kort
Kort over energifællesskaber i Danmark
Find energifællesskaber, lokale varmeprojekter, bofællesskaber, produktionslaug og andre former for lokalt ejerskab i energiomstillingen. Brug filteret til at sortere efter type.
Kortet er produceret i samarbejde med BALTIC BEAT.
Læs mere
Her finder du centrale materialer, hvis du vil dykke længere ned i energifællesskaber, organisering, forskning og lokale erfaringer.
håndbog
Håndbogen
Håndbog for Energifællesskaber giver en samlet introduktion til organisering, teknologi, økonomi, målere, elhandel og de første skridt mod etablering.
rapport
Borgerne ejer omstillingen
Rapporten samler modeller for lokalt medejerskab i grøn energi og viser, hvordan energifællesskaber, produktionslaug og sameje kan fungere i praksis.
forskning
KLIMA-DEL
Forskning og podcast om lokal klimadeltagelse, demokrati, konflikter og fællesskaber i praksis.
video
Videoer
Se korte forklaringsvideoer og casevideoer om lokal energi, organisering, elmarked, robusthed, medlemskab og praktiske erfaringer fra energifællesskaber.
Klar til at arbejde videre med idéen?
Når du har forstået grundideen i et energifællesskab, er næste skridt at undersøge, hvordan en idé kan blive konkret. Få hjælp til arbejdsgruppe, lokal forankring, rådgivning, funding og de første praktiske beslutninger.