Om os

Energifællesskaber Danmark fremmer lokalt ejet, bæredygtig energi med fokus på fællesskab og andelsprincipper.

Energifællesskaber Danmark er fremtidens ekspertcenter for energifællesskaber. Vi er et nationalt og internationalt knudepunkt, der understøtter stærke fællesskaber mellem forskellige parter, der samles i samarbejde om fremtidens grønne energiløsning.

Fra forskning til forening

Energifællesskaber Danmark er en landsdækkende, almennyttig interesseorganisation, der samler og styrker de mange kræfter, som vil producere, dele og bruge grøn energi i fællesskab.

Foreningen udspringer af et forskningsdrevet initiativ, der i 2020/2021 havde midler til at hjælpe lokale aktører med at etablere energifællesskaber. Da projektet sluttede, blev viden, netværk og hjemmeside ført videre i regi af Energifællesskaber Danmark, så arbejdet kunne fortsætte og vokse.

I dag fungerer vi som et praktisk knudepunkt for kommuner, boligorganisationer, foreninger og virksomheder, der vil i gang eller videre med lokale energifællesskaber. Vi deler metoder, erfaringer og værktøjer, driver erfa-grupper og tilbyder guidet adgang til håndbøger, cases og formidling – herunder podcast og faglige oplæg.

Samtidig bidrager vi med konstruktive inputs til rammevilkår, så regler og processer i højere grad understøtter borgernes og lokalsamfundenes engagement i den grønne omstilling.

Vision: Energifællesskaber Danmark fremmer lokalt ejet, bæredygtig energi med fokus på fællesskab og andelsprincipper.
Mission: Gennem solidaritet og lokalt engagement bidrager Energifællesskaber Danmark til oprettelsen af lokale energifællesskaber, der bidrager til den grønne omstilling i samfundet. Det gør vi på baggrund af den Europæiske Unions principper og reguleringsambitioner koblet sammen med vores danske erhvervsdemokratiske DNA.

Energifællesskaber handler om lokal forankring

  • Energifællesskaber Danmark bidrager til skabelsen af stærke fællesskaber bygget på andelsbevægelsens værdier og principper.
  • Energifællesskaber styrker byer og lokalsamfund, der skaber værdi og sikrer kontrol over energiforsyningen.
  • Energifællesskaber i danske erhvervsområder har en særlig rolle, der kan fremme energifællesskaber generelt.
  • Energifællesskaber er en vigtig del af løsningen for bæredygtig udvikling i samfundet.

Få fordele som medlem

Energifællesskaber er for alle – men som medlem af Energifællesskaber Danmark får du en stærk allieret i baghånden.

Medlemsskabet giver dig adgang til sparring, rådgivning, eksklusive webinarer og månedlige nyhedsbreve med fokus på aktuelle puljer og meget andet.

Læs mere om dine fordele herunder

Vi arbejder for FN's verdensmål

Vores samlede indsats understøtter nedenstående af FN’s 17 verdensmål

Kontakt

Du er altid velkommen til at tage kontakt til foreningen, hvis du har spørgsmål til energifællesskaber eller vores arbejde.

Skriv til os på kontakt@energifaellesskaber.dk