Oplæg til ny tarifmodel fra Cerius-Radius

De sidste par uger har mildest talt været hektiske, hvis man interesserer sig for energifællesskaber. Det drejer sig om nye og vigtige udspil fra både Cerius-Radius, der er kommet med et oplæg til en tarifmodel for ’lokale sammenslutninger af netbrugere’, som også kan være energifællesskaber og fra Energistyrelsen og Energinet, der med baggrund i det nye EU-direktiv foreslår seriel måling og energideling for ”aktive kunder”. Udspil der på den ene eller anden måde påvirker rammevilkårene for energifællesskaber fremover.

Energifællesskaber Danmark følger selvfølgelig udviklingen tæt, er i dialog med de respektive parter, kommer med inputs og følger op. Dette korte skriv vil indledningsvist give en indflyvning til Cerius-Radius’ oplæg til en ny tarifmodel for energifællesskaber. Sammen med både potentialer og udfordringer. Det er kompliceret stof det her, men vi har forsøgt at give en så kort og let indførsel i det som muligt.

Endelig kom det! Det længe ventede oplæg til en tarifmodel, der er et bud på en ’lokal kollektiv tarif’, som også kan være relevant for energifællesskaber. Der er tale om en tarifmodel version A i en energiverden med behov for hastig forandring.

Det er en tarifmodel, der skal give bl.a. lokale energifællesskaber en nedsat tarif for deres aktive investering i samordning af lokal produktion og forbrug via det kollektive elnet. Tænk på det som brug af vejnettet. Energifællesskabet skal belønnes for at bruge de lokale veje (det kollektive elnet) på en måde, så der ikke opstår trafikkaos og bilkøer.

De besparelser, som denne lokale samordning giver anledning til, skal modregnes i netselskabernes tariffer til energifællesskaber. Tariffer fra netselskaber skal nemlig være omkostningsægte. Omkostningsægte. Spændende ord. Hvad betyder det?

Det er faktisk meget bogstaveligt. Det betyder, at netselskabernes tariffer skal afspejle de omkostninger en given kundegruppe i det kollektive elnet giver anledning til.

Man kan igen sammenligne det lidt med transport på vejene. Kører du meget tit på en vej i en tung lastbil, så slider du meget på vejen. Transporterer du dig på cykel i ny og næ, er du ikke hovedårsag til slitage. Derfor er det rimeligt at lave en slags road-pricing model, hvor de tungeste betaler mest. Sådan ser vi lidt på det udviklings- og fordelingsarbejde, der skal laves med elnettet. Den der slider mest og er årsag til, at der skal bygges større veje, skal betale mest.

Det giver færre omkostninger for elnettet når energifællesskabet lokalt forbruger strøm fra egne lokale solcelle- eller vindmølleanlæg, lagrer strøm i egne batterier og oplader sine elbiler på de rigtige tidspunkter. Fordi det skal udbygges mindre. Det giver færre omkostninger. Tariffer skal være omkostningsægte. Energifællesskaber skal derfor selvfølgelig have en lavere tarif for den investering.

Energifællesskabet belaster altså de lokale veje mindre ved, at medlemmerne kører bil på tidspunkter, hvor vejene ikke er fyldt med andre biler. Energifællesskabets medlemmer medvirker på den måde til at mindske behovet for investeringer i større veje.

Dette blev lovgivningsmæssigt muliggjort i maj 2023 og netselskabet Cerius-Radius greb den  mulighed. På eget initiativ. Et initiativ vi fra Energifællesskaber Danmark bifalder og bakker op om med viden og erfaring. Alt det vi kan.

Cerius-Radius udarbejdede oplægget og afholdte aktørinddragelsesmøder i september 2023. Her præsenterede de indledningsvist deres oplæg for forskellige aktører, der kom med deres inputs – herunder Energifællesskaber Danmark. Nu er oplægget sendt til Forsyningstilsynet, der skal behandle det sammen med de høringssvar, der måtte indkomme.

Så langt så godt…

For træerne vokser desværre ikke ind i himlen. Oplægget begrænser sig nemlig til ”netkunder tilsluttet i distributionsnettet på 0,4 kV-niveau i lavspændingsnettet og direkte i en 10/0,4 kV transformerstationen på lavspændingssiden.” Og hvad betyder så det?

Vores kollektive elnet er bygget op i forskellige spændningsniveauer. Her tilsluttes elkunder efter deres behov for energi. Vigtigst for dette er at forstå, at der findes hovedstationer, hvor kunder med størst elbehov tilsluttes og netstationer, hvor kunder med mindre elbehov tilsluttes. I hovedstationer tilsluttes for eksempel tung industri med energitung produktion eller store vindmøller. I netstationer tilsluttes for eksempel villaveje med almindelige husholdninger. En mindre vindmølle eller et mindre solcelleanlæg vil også blive tilsluttet i en netstation.

Kigger man på Energifællesskaber Danmarks case-samling fra 2023, vil man hurtigt kunne se, at energifællesskaberne for det første er meget forskellige, men også at de dækker ret store områder. Alle energifællesskaberne i case-samlingen dækker dermed også flere netstationer. I de fleste tilfælde mange netstationer.

I praksis betyder det, at den tarifmodel, som Radius-Cerius har foreslået, kun tager hensyn til de medlemmer af et energifællesskab, der tilfældigvis er tilsluttet samme netstation som et fællesejet anlæg, der producerer energi. Det kunne for eksempel være et fællesejet solcelleanlæg. Og det er ikke fair. For det er ikke energifællesskabet, der bestemmer, hvordan og hvor de er tilsluttet. Det har netselskaberne bestemt, da nettet blev lagt ud.

For igen at bruge eksemplet fra trafikkens verden vil det betyde, at selvom alle energifællesskabets medlemmer kun kører bil på de rigtige tidspunkter og kun bruger strøm fra lokale vindmøller og solceller i sine elbiler, skal nogle af medlemmerne stadig betale for investeringer i nye og større veje. Også selvom det måske ikke er nødvendigt.

Så hvad med de medlemmer, der ikke tilfældigvis er tilsluttet den samme netstation som det fællesejede anlæg? De har jo også været med til at investere i solcellerne og vindmøllerne? Det er det man gør i et energifællesskab. Man investerer i vedvarende energianlæg og forbruger strømmen fra dem sammen. I fællesskab. På de rigtige tidspunkter. For at belaste det kollektive elnet så lidt som muligt. Det skal alle medlemmer selvfølgelig kompenseres for. Ikke kun dem, der er tilsluttet på samme netstation som i eksemplet med det fællesejede solcelleanlæg.

Kigger man på lokale og mindre vindmøller kan tarifmodellen desværre slet ikke bruges. En vindmølle er nemlig typisk tilsluttet egen netstation. Her vil det altså slet ikke være muligt overhovedet at bruge oplægget til tarifmodellen. Det kan ikke lade sig gøre, at bruge vindmøllens strøm ”rigtigt” og blive kompenseret for det af netselskabet via tarifmodellen.

Når vi har spurgt Cerius-Radius, så siger de, at afgrænsningen bunder i, at de kan måle aflastningen på den enkelte netstation.

De siger også at et energifællesskab har mulighed for at have flere netstationer tilknyttet samme CVR-nummer (altså energifællesskabets). Det gør det administrativt lidt nemmere at håndtere fordi energifællesskabet dermed ikke skal have flere CVR.numre – et for hver netstation. Men… det er bestemt ikke nemmere at administrere netomkostninger og skabe retfærdighed i afregningen overfor energifællesskabets medlemmer. Det pålægges i øvrigt til fulde energifællesskabet at gøre det. Er det helt fair? Når nu energifællesskabet ikke har haft del i elnettets fysiske udformning.

Cerius-Radius udtaler til EnergiWatch d. 22. marts, at de har været i dialog med energifællesskaber.  Det gør os bekymrede for, at energifællesskaber i deres forståelse er boligafdelinger og boligforeninger. Det er nemlig de eneste, der omtales i regneeksemplerne i oplægget til tarifmodellen. Ikke egentlige energifællesskaber som vi i Energifællesskaber Danmark har oplevet dem flest: altså landsbyer, erhvervsområder og nye bydele. På tværs af mange matrikler og netstationer og imellem mange forskellige typer af aktører og organisationer.

Førnævnte case-samling blev netop fremsendt til Cerius-Radius i starten af november 2023 på baggrund af denne bekymring. I den forbindelse fremsendte Energifællesskaber Danmark også sit forslag til en tarifmodel til Cerius-Radius. Det kan du læse HER.

Cerius-Radius har meldt ud, at deres oplæg er første skridt i udviklingen af modellen, og at tarifmodellen skal udvikles efterhånden som der opnås erfaringer med brugen af den. Vi følger som sagt udviklingen tæt og fortsætter dialogen med både Green Power Denmark, Cerius-Radius og andre netselskaber om at komme i mål med en for energifællesskaber brugbar tarifmodel. Vi bidrager det vi kan!