ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK
ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK


Danmark får landsdækkende forening for energifællesskaber

D. 16. august stiftes Energifællesskaber Danmark – en landsdækkende interesseorganisation for energifællesskaber.

Formålet med foreningen er at skabe gode rammevilkår for og sætte fokus på energifællesskaber og deres rolle i fremtidens energisystem. Derudover skal foreningen imødekomme den store efterspørgsel på viden om etablering, drift og udvikling. Dertil vil foreningen, på almennyttig vis, fremme udbredelse af energifællesskaber, hvor de kan bidrage til den grønne omstilling. Sammenholdt med Europakommissionens ambitioner om, at hver kommune med over 10.000 indbyggere skal mindst ét energifællesskab i 2025, forventes interessen for energifællesskaber kun at stige.

Hjemmesiden energifaellesskaber.dk bliver for fremtiden del af foreningens kommunikationsplatform. Her melder man sig ind, får nyheder og anden information fra foreningen.

Klik på linket og få mere info om generalforsamling, bestyrelseskandidater:

Bag dannelsen af foreningen, udfærdigelse af vedtægter samt kontingentfastsættelse står en arbejdsgruppe, der består af BiRR, Bornholms Havvind, Borrisrådet, COHEAT, Energi & Miljø Advokater, Energifællesskab Avedøre, Energifællesskab Haastrup, Ennigi, EnyDay, European Green Cities, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Erhverv, Frederikssund Kommune, Gate21, Hyllegaard Udvikling, Kim Tobiasen Rådgivning, Middelfart Kommune, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Region Midt, SUSTAIN, UJ Consult og VedvarendeEnergi.

Se oplæg til vedtægter HER

Energifællesskaber Danmark har fået støtte fra Middelgrundens Vindmøllelaug til dannelsen.

Vi glæder os til at se dig d. 16. august!